AIS er et nyttigt værktøj, der effektivt kan forhindre kollisioner til søs.

Gennem historien har sømænd og eventyrere brugt forskellige metoder til at bestemme deres position og retning på havet og til at identificere potentielle farer som f.eks. stimer og klipper, som de har markeret på søkort. For at kunne kommunikere på afstand udviklede de et særligt signalsystem. I dag har søfolk adgang til en lang række avancerede og pålidelige værktøjer og systemer til navigation, kommunikation og informationsindsamling. Disse værktøjer omfatter radar, radioer, analoge og digitale navigationsinstrumenter og det avancerede AIS-system. Med disse værktøjer til rådighed behøver moderne sejlere og kaptajner ikke længere udelukkende at stole på stjerner, kompas og fyrtårnssignaler. Hvordan fungerer AIS-systemet præcist for at forhindre kollisioner, og hvilke fordele giver det?

Inden for søfart står AIS for Automatic Identification System og er et redskab til at lokalisere, identificere og hjælpe med at navigere . Selv om det har nogle funktioner til fælles med radar og ofte forbindes med denne, adskiller det sig på mange måder, og de to systemer bør ikke forveksles med radar. Radar er dyrere og mere kompleks og fungerer efter princippet om at udsende bølger, der preller af på skibe, forhindringer og andre genstande i nærheden. De reflekterede bølger vises derefter på en radarskærm.

Grundlæggende er AIS et system, der regelmæssigt sender og modtager oplysninger om et skibs position, hastighed, kurs og identifikationsdata. Hovedformålet er at etablere et identifikationsnetværk mellem skibe, mellem skibe og land og mellem landstationer for at forhindre kollisioner på havet. Oplysningerne udveksles via satellit- eller internetforbindelser og kan modtages af alle skibe, der er udstyret med AIS. Mens større skibe skal have AIS i henhold til havretten, er det ikke obligatorisk for mindre fartøjer, f.eks. charterbåde. Ikke desto mindre kan brugen af AIS øge navigationssikkerheden betydeligt for alle fartøjer.

AIS-systemet bruger en VHF-radio til at sende på MARINE-båndet, som er forbeholdt skibsfart. Dataene opdateres mellem 2 og 10 sekunder, hvis skibet er i bevægelse, hvert 3. minut, når det ligger for anker, og hvert 6. minut opdateres andre sekundære data.

Der er to klasser inden for ASI. AIS klasse A anvendes af store transport- og handelsskibe (især skibe på over 300 GT, kommercielle færger og fiskerbåde på over 15 meter). Der er tale om dyre og avancerede instrumenter, der kan behandle store datamængder, som ikke engang kan specificeres for mindre skibe. AIS klasse B er billigere og enklere og egner sig til private lystbåde og charterbåde. Den anden klasse sender færre data, som opdateres hvert halve minut, og signalets rækkevidde er ca. 10 sømil. Den eneste undtagelse er, hvis båden overskrider 14 knob, hvor fartøjets positionsoplysninger opdateres hurtigere.

Alle positionerings- og navigationssystemer er en meget god måde at forhindre en kollision med et andet fartøj eller en anden kollision på. I praksis er det dog altid vigtigt at stole på sin egen sunde fornuft, erfaring og observation af den faktiske situation. Især når du befinder dig på havet og i travle farvande, kan du ikke gå ud fra, at alle både er udstyret med AIS, da det ikke er obligatorisk for mindre fartøjer og fritidsfartøjer. Det kan også være tilfældet, at store skibe, der er udstyret med klasse A AIS, filtrerer transmissionerne fra klasse B AIS-instrumenter fra. Hvis situationen på nogen måde er uklar, eller hvis du er usikker, er du altid forpligtet til at forsøge at undgå en kollision. Ud over instrumenter om bord og positionsbestemmelses- eller navigationssystemer vil en løbende overvågning af omgivelserne være en god hjælp. Vi har udarbejdet en praktisk vejledning til dig om, hvordan du vurderer afstand til søs.